kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Lokale boksere på programmet når det danske bokse landshold tørner sammen med Norge i Vordingborg

af | 12. oktober 2021 | Nyheder

BK Tårnet 74 lægger ring til landsholdet når det for første gang gæster Vordingborg d. 23. oktober 2021.

Som opvarmning til landskampen er der 2 talentfulde Vordingborg boksere på for-programmet. De unge mænd er matchet hårdt og spændende. Den kun 15 årige Jazper Nielsen møder i sin 4. kamp en fysisk stærk tysk bokser og 21 årige Oliver Borup skal i kamp mod en lidt mere rutineret færing fra Torshavn Boxing.

De 2 unge Vordingborg boksere har trænet hårdt og målrettet op til kampene og er klar til at skulle vises frem på den store scene på hjemmebanen i DGI Huset. Trænerteamet i Tårnet har udover for-kampene til landskampen lagt et hårdt og spændende program for bokse duoen det næste lange stykke tid. De to skal både deltage i store turneringer i ind- og udland og de står til DM i december. Klubben håber at de 2 unge boksere med deres træningsflid og talent vil kunne lave gode resultater.

Det er store bokse-oplevelser der venter når dørene åbnes til boksebraget. Den danske professionelle supersværvægter Kem Ljungquist og Tyson Furys sparringspartner, har besluttet at returnere til amatørrækkerne og gør således comeback i de rød hvide farver i DGI Huset i Vordingborg.

Hvis man vil være sikker på, at kunne komme ind, og se Vordingborg bokserne og landsholdet, er det muligt at købe billet i forsalg via billetto, men der sælges også billetter i døren.

Klubben håber at byen kommer og giver både de lokale drenge og landsholdet opbakning til at kunne hive sejre i hus.

DaBU meddeler, at følgende er udtaget:

48 kg. – Amalie Manich, Hornslet B.K

57 kg. – Nadja Munkholm, Struer A.B

71 kg. – Joseph Joe Joe Fahn, BK Sct. Jørgen, Holstebro

57 kg. – Daniel Malik, Herlev Boxing

63,5 kg.- Danny Jensen, Hornslet B.K

67 Kg. – Nikolai Terteryan, BK Wedala, Vejle

71 kg. – Sebastian Terteryan, BK Wedala, Vejle

75 kg. – Nikki Møller Nielsen, BK Wedala, Vejle

80 kg. – Amre Allman, Herlev Boxing

+92 kg. – Kem Ljungquist, Herlev Boxing

Coach: Henrik Bauer, Michael Ørholst

Begivenheden kan følges på facebook

Landskampen TV-transmitteres i samarbejde med www.sport-live.dk.

Læs nyheder hurtigere

Få Sydmedier som app på din telefon — virker offline og uden App Store.

Åbn Sydmedier App