Der var åbent ved kasse 1, da det nye Job- og Borgerservice åbnede i Vordingborg den 19. november 2019.
“Der skal være rum til at rumme alle, og vi har prioriteret, at der skal være højt til loftet, både i bogstavelig og overført betydning.” fortalte Anders Andersen, formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.
Mikael Smed bød også de mange tilhørere velkommen i de nye bygninger, inden han sammen med en af borgerne klippede den røde snor.
“Det her er 1. etape til et nyt rådhus, og jeg håber det vil skabe endnu større synergi med administrationen på den anden side af vejen.” sagde borgmesteren om den nye placering.