
Billedet er fra sidste års prisuddeling, hvor Boardwalken på Møns Klint modtog Handicapprisen 2014.
Hvert år hædrer Vordingborg Kommunes Handicapråd enkeltpersoner, virksomheder, institutioner eller organisationer for at have ydet en ekstraordinær indsats for mennesker med funktionsnedsættelse i Vordingborg Kommune. Således også i år, hvor Handicapprisen 2015 overrækkes ved en åben ceremoni mandag den 18. januar 2016 kl. 14.00 i byrådssalen på Vordingborg Rådhus.
Vordingborg Kommunes Handicapråd har i enighed udpeget en prismodtager til Handicapprisen 2015.
Handicaprådet uddeler hvert år Handicapprisen til en enkeltperson, virksomhed, institution eller organisation, der har ydet en ekstraordinær indsats for mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i Vordingborg Kommune.
Borgmester Knud Larsen og Handicaprådets formandskab vil afsløre identiteten på prismodtageren for 2015 og overrække prisen ved en ceremoni mandag den 18. januar 2016 kl. 14.00 i byrådssalen på Vordingborg Rådhus. Alle er meget velkomne til at deltage ved ceremonien.
Læs mere om Handicaprådets arbejde, Handicapprisen og tidligere års vindere på Handicaprådets hjemmeside: www.handicapraadet.vordingborg.dk
Kilde: Vordingborg Kommune