Kom med på en spændende tur rundt i Valdemar Atterdags Vordingborg sammen med den lokalkendte museumsformidler, Michael Wiberg. Søndag 3. juli kan du blive klogere på Valdemarernes historie og de mange historiske spor, de har efterladt sig rundt omkring i byen.
Det er ingen hemmelighed, at Valdemarene i den grad har sat deres præg på Vordingborg. Men vidste du, at det ikke kun er den prægtige borg, de har bygget? Særligt Valdemar Atterdag gennemførte i sin regeringstid store anlægsarbejder rundt om i byen, og det er netop disse, du kan se på denne helt særlige byvandring, hvor museumsformidler Michael Wiberg øser ud af sin enorme viden om Vordingborgs historiske skatkammer.
Turen vil bl.a. gå over Slotstorvet, gennem Algade, forbi Lilletorv og via Københavnsvej med forskellige afstikkere hist og pist. Her vil vi se på nogle af de af de mindesmærker og symboler, der minder os om den historie, der omfavner hele Vordingborg by på smukkeste vis.
Praktisk info
Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Mødested: Foran indgangen til Danmarks Borgcenter
Dato og tid: 03.07.22, 14.08.22 og 16.10 – alle dage kl. 11.00 – 12.00 (kom gerne lidt før).
Alm. billetpris: 85 kr.
Museumsforeningen Sydsjælland & Møn billetpris: 75 kr.
Årskort billetpris: 50 kr.
Vandringen gennemføres uanset vind og vejr, så længe dette vurderes forsvarligt. Medbring derfor tøj og sko til lejligheden. Bemærk, at vandringen ikke er velegnet for gangbesværede.
Billetter kan købes på www.museerne.dk/kalender. Evt. overskydende billetter sælges i døren.