I marts drager den fremadstormende R&B-pop trio Scarlet Pleasure på en stor landsdækkende turné.
Med sig rundt i Danmark tager de R&B-talentet ANYA som support.
2014 blev året, hvor Scarlet Pleasure gik fra en lejlighedskoncert på Refshaleøen til hele tre udsolgte koncerter på Lille VEGA, og hvor bandet, på de danske radiobølger, blev et populært og forfriskende, musikalsk pust, af sexet pop og RnB. Med andre ord, så har Scarlet Pleasure slået sit navn fast på den danske musikscene, båret på vej af singlerne ‘The Strip’, ‘Under The Palm Trees’ og ‘Windy’, – sidstnævnte blev ved årskiftet kåret som Årets Uundgåelige af P3’s lyttere. Nyt materiale fra bandet er lige om hjørnet og nu drager de ud på en stor Danmarkstour.
Med sig på tur tager de ANYA, som har amerikansk R&B og hiphop i blodet og skandinavisk eftertænksomhed på hjernen. Hvis du tænker, at du er stødt på navnet ANYA er det ikke underligt, for 2014 var året, hvor den unge sangerinde for alvor kom på folks læber og hun har med sin karismatiske udstråling og bløde stemme, især gjort sig bemærket med sangen ”Great me”.
I vores område kan du opleve Scarlet Pleasure i Vordingborg og Næstved på følgende datoer:
Lørdag d. 28. marts i Vershuset i Næstved (support: ANYA)
Fredag d. 3. april på STARS i Vordingborg (support: ANYA)