Den 21. marts kommer Spissky Duo på besøg og spiller virtuose solostykker fra senbarokken, spændstige danseduetter fra renæssancen, festlige slovakiske folkemelodier og grædende sigøjnerballader. Duoen består af violinist Peter Spissky og blokfløjtenist Pernille Ebert Spissky.
Peter Spissky er et af de førende navne indenfor barokmusik i Danmark og har med udgangspunkt i Malmø og København en omfattende karriere som solist og koncertmester i det legendariske Concerto Copenhagen. Desuden står Spissky i spidsen for Camerata Øresund, som spillede Händels Messias i Nørre Vedby Kirke i december. Han er efterpurgt som koncertmester i hele Europa og i USA, hvor han hyppigt giver masterclasses. Hustruen Pernille Ebert Spissky er en anerkendt kammermusiker og solist indenfor både gammel og ny musik.
Pernille Spissky spiller bl. a. med Malmö Barockorkester og Holmens Barokensemble. Ved koncerten i Orenæs Saloner vil man kunne opleve de to musikere på både stram og slap line, når de fortæller og kaster sig over hæsblæsende kunstmusik og smægtende folketone.
Koncerten er støttet af Statens Kunstfond og Kulturturismepuljen i Guldborgsund Kommune.
Fakta:
Lørdag den 21. marts kl. 16.00
Entré 100 kr, børn 1/2 pris
Billetter kan købes online på www.orenaessaloner.dk
Bestilles på email: saloner@getting.dk
Telefonisk/sms: 61 77 08 26
Orenæs Saloner
Orenæs Skovvej 12, Orehoved
4840 Nørre Alslev