
Alberte
Fredag 18. september 2015 //
Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00 // Siddende
Forsalg: stars.dk // samt bibliotekerne i Vordingborg, Stege og Præstø
Standardpris: 170,- inkl. gebyr // Studerende samt unge under 18 år: 136,-
Fredag den 18. september åbner vi dørene til efterårssæsonen på STARS med en koncert med Alberte Winding og hendes band. Det bliver en intim aften i et folk-popunivers præget af den særlige atmosfære med varme akustiske guitarer, enkle, iørefaldende melodier samt de nærværende og skarpe tekster, Alberte er kendt for.
Derudover har Alberte tilbudt at skrive et unikt nummer tilegnet Vordingborg baseret på publikums stikord skrevet på STARS’ facebook-side. Det bliver meget spændende at høre sangen der opføres live for allerførste gang denne aften.