Ida Nielsen
+ FUNKY AFTERPARTY
Lørdag 15. april 2017
STARS // Algade 84 4760 Vordingborg
Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl.20:00 //
Billetter: Standard i forsalg: 170,- // Stud. + ung: 100,-
IDA NIELSEN har siden 2010 holdt den funky bund for den legendariske kunstner PRINCE indtil dennes meget sørgelige og tragiske død i april 2016. Kort efter den første jamsession kom hun med i hans band “The New Power Generation”, og ca. en måned efter startede en næsten 2 år lang verdensturne.
I 2013 blev hun dertil også en del af power kvartetten “Prince & 3rdeyegirl”, og som medlem af 3rdeyegirl og NPG har hun lige siden turneret i hele verden, indspillet albums og optrådt i en lang række live tv-shows.
Ida beskriver det at spille med Prince som “en kæmpe gave og den mest magiske og lærerige musikalske rejse nogensinde”.
Ida Nielsen er vendt hjem til Danmark, og selv om sorgen og chokket over læremesteren og vennens tragiske bortgang ikke helt har fortaget sig, har hun færdiggjort sit 3. soloalbum “Turnitup”, samlet et fantastisk band og nu er hun og hendes super funky band klar til en længere tur i Danmark her til foråret og kommer heldigvis forbi STARS.
Efter koncerten er der Funky Afterparty til den lyse påskemorgen.