Skriv til: redaktion@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

STARS præsenterer Jacob Bellens med band

af | 13. januar 2015 | Nyheder

Søndag 25. januar 2015
Koncerten starter kl. 20:00. Dørene åbner kl. 19:00.

Forsalg: stars.dk // samt bibliotekerne i Vordingborg, Stege og Præstø
Standardpris: 160,- inkl. gebyr // Studie + unge u. 18 år: 128,- inkl. gebyr

Jacob BellensDe senere år har Jacob Bellens kørt et solo-trip, hvor han uden tvivl han har skrevet nogle af de bedste sange i sin karriere. Den strækker sig efterhånden over en del år for den 35-årige københavner, som jo også udgør store dele af såvel Murder som I Got You On Tape. Disse bands er sat på pause for tiden. Nu koncentrerer han sig om at skrive og udgive sange i eget navn, og det gør han på fornemmeste vis. 22. september sidste år udgav han sit andet soloalbum “My Convictions”, der ligesom solodebuten fik storartede anmeldelser.

Det er pop med højt til loftet, en slags vintage pop med masser af strygere, klokker, harpe og horn – men hele tiden med Bellens’ stemme i fokus.

Efter at have sat sine to bands – Murder og I Got You On Tape – på pause, har Jacob Bellens kastet sig ud i en meget produktiv solo-fase, der også inkluderer samarbejder med bl.a. Dragonborn (Dicte-titelsangen) og med Kasper Bjørke.

Dicte-titelsangen vil højst sandsynlig være på setlisten når Jacob Bellens gæster STARS med sit hidtil største band – en sekstet bestående af Ned Ferm, Manoj Ramdas, Jakob Høyer, Jakob Falgren, Nils Grøndahl og Bellens selv.


Email

Modtag gratis nyhedsbrev fra SydMedier.dk

* skal udfyldes

Intuit Mailchimp