I december måned 2019 havde publikum fornøjelsen af at opleve MIRIAM MANDIPIRA for første gang på STARS. Hun var gæstesolist til SmallSTARS Blues Bands julekoncert, og hun sang simpelthen sokkerne af alle i salen. Derfor har STARS inviteret hende tilbage med top-line-up fra den danske jazzelite.
KJELD LAURITZEN er orglets godfather her til lands, PER GADE er guitarvirtuos i DR Big Band, og SØREN FROST er nok blandt landets bedste trommeslagere. Yderligere præsentation burde ikke være nødvendig, så hop ind og snup en billet på stars.dk og lad os få den bedste torsdag i mands minde.
STARS // Kristi Himmelfartsdag – torsdag den 13. maj 2021
Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00 – Koncerten er siddende
Forsalg: 180,-
Dørsalg: 200,-
Billetter købes på stars.dk
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg