JAZZ på STARS // Lørdag 20. februar 2016
Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00 // Siddende
Billetter: Standard 120,- // Studerende og unge u. 18 år: 80,
Forsalg på STARS.DK samt på bibliotekerne i Præstø, Stege og Vordingborg.
Til trods for at de fem kaospiloter i JAZZKAMIKAZE de seneste par år har været sendt afsted væk fra moderskibet på nogle soloture, er det stadig med ambitioner om at erobre hele verden, når bandet samler kræfterne om nye indspilninger eller koncerter.
Der er derfor al mulig grund til at spænde sikkerhedsbæltet godt og grundigt til præcise musikalske bombardementer og overjordiske lækkerier, når JazzKamikaze drager ud til de hjemlige jazzklubber, hvor det hele startede, heriblandt STARS.
Det er det originale skandinaviske superband bestående af Marius Neset og Daniel Davidsen fra Norge, Anton Eger fra Sverige samt danske Kristor Brødsgaard og Morten Schantz, som sammen har turnéret hele verden rundt og udgivet fire plader, mens den femte lurer lige om hjørnet.