Jensen, Bugge & Høirup + Anders Roland – SMALLSTARS // Fredag 25. november 2016
Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00 // Siddende
Billetter: Standard i forsalg: 125,- // Pris i døren 80,-
Forsalg på STARS.DK
Ny Nordisk Folk på SMALLSTARS
Anders Roland er en garvet veteran på vise- og folkemusikscenen. Lige fra Hvalsøspillemændene i 70´erne har han vandet og gødet rødderne inden for mange grene af musiklivet som sanger, sangskriver og komponist, og han er en alsidig akustisk musiker på guitar, violin og flere andre strengeinstrumenter.
I dag har Anders Roland et fornyet fokus på folkemusikken, der sammen med viserne var hans udgangspunkt, da han for 50 år siden begyndte at optræde. Således vil der på programmet sikkert være både folkeviser, nye sange og nogle af hans nye guitarkompositioner inspireret af nordisk folkemusik.
Mette Kathrine Jensen, Kristian Bugge og Morten Alfred Høirup dyrker den danske traditionelle folkemusik og de historier, den fortæller om samvær, nærhed, dans og livets gang i øvrigt.
Ganske få har som de besøgt så mange af de små øer og andre egne af Danmark, hvor folkemusikken stadig overleveres fra generation til generation. Det har gjort dem til specialister i mange af de forskellige musikalske dialekter, der findes inden for den danske folkemusik.