Lørdag 28. februar 2015
Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00.
NYHED: “Den Lille Time” fra 19-20*
Forsalg: stars.dk // samt bibliotekerne i Vordingborg, Stege og Præstø
Standardpris: 195,- inkl. gebyr // Studie + unge u. 18 år: 156,- inkl. gebyr
Dansk poprock af allerfineste slags, der forener poesi med catchy melodier
Love Shop er som sådan et enestående, usminket og nøgent blik på en broget dansk nutid anno 2014. Musikken udstråler trods alvorlige emner et umiskendeligt håbefuldt lys, der gør de kantede ord og forslåede sjælelandskaber hørbare som andet og meget mere end personlig samtidsobduktion. Melankoli, skønhed og længsel efter en bedre verden lever stærkt i flere af de vitale popsanges ofte udsøgte melodier, mens andre tracks bærer modernismens rockkant og har deres rødder solidt plantet i vejen frem. “Kærlighed og Straf” er navnet på det nye Love Shop-storværk, hvor de lever side om side.
Før og efter koncerten kan du hygge på SMALLSTARS i “Den Lille Time”
* “Den Lille Time” betyder, at SMALLSTARS vil være åben både før og efter koncerten, så du har mulighed for at mødes og hygge med dine venner og andre koncertgængere.
“Den Lille Time” starter altid en time før dørene åbner på STARS. Til koncerten med Love Shop betyder det, at du kan komme ind på SMALLSTARS fra kl. 19:00. “Den Lille Time” varer til kl. 20:00, hvor dørene åbner på STARS, men det vil selvfølgelig være muligt at blive på SMALLSTARS til koncertstart kl. 21:00. Baren er åben for køb af drikkevarer og alle der kigger forbi baren på SMALLSTARS i “Den Lille Time” får en gratis garderobebillet til dagens arrangement.
Efter koncerten vil SMALLSTARS igen være åben. Om det bliver en time eller tre afhænger af stemningen. Så kom glad og oplev den store forskel en lille time kan gøre for din koncertoplevelse.
“Den Lille Time” er kun på udvalgte koncerter.