SMALLSSTARS // Søndag 22. marts 2015
Koncerten starter kl. 20:00. Dørene åbner kl. 19:00 //
Forsalg: stars.dk // samt bibliotekerne i Vordingborg, Stege og Præstø
Standardpris: 50,- inkl. gebyr
MARC FACCHINI er en dansk sanger som, noget af tiden, synger folkelige sange om Danmark og andre lande. Nogle af sangene handler om at vi allesammen snart skal dø og nogle af sangene handler om at lige præcis dét faktisk er helt fint. Der er også sange om kærlighed og om had ligesom der er sange om stoffer og alkohol og alt muligt andet.
Han udgav i 2014 EP´en ´Alene med Marc Facchini´ og udgiver sit debutalbum i 2015.
Bellhound Choir er Christan Hede Madsens solo-projekt. En mørk, kantet verden af folk, roots og country med historier om skæve typer og kuldsejlede skæbner. Efter at have spillet i Pet the Preacher vendte Christian Hede Madsen blikket fra den tunge ørkenrock mod en type musik, der var med til at forme hans forståelse for rock. Det klassiske, akustiske udtryk blandes her med en melankoli og et spirituelt fokus. Bellhound Choir er skygge og lys fra en anden verden.
Bellhound Choir udgav sit debutalbum ´Stray Screech´ Beast i starten af 2015, mens flere koncerter og mere studietid allerede er på tegnebrættet.
Nu er der mulighed for at opleve de to musikere i en intim koncertform på SMALLSTARS.
Guitar, sang og sange. Det er så simpelt.
Koncerten er sat op med et ønske om at møde publikum i øjenhøjde, og sørge for at store oplevelser ikke nødvendigvis hører til på de store scener. Med to meget forskellige tilgange til sangskrivning og musikalsk udtryk mødes Marc Facchini og Bellhound Choir alligevel i et krydsfelt, hvor hjerteblod og musikalsk integritet er konger.