Niklas Schneidermann
Support: Herløvband
STARS // Fredag 4. november 2016
Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00 // Stående
Billetter: Standard i forsalg: 120,- // studerende + unge under 18 år: 80,-
Forsalg på STARS.DK
Debutant kan man ikke kalde guitaristen Niklas Schneidermann, der på 15. år er en af de bærende kræfter i Magtens Korridorer – med hvad dertil hører af erfaring, hæderspriser, lyksalighed og ar på sjælen.
Han har fortalt om sit nye projekt på landsdækkende TV og sunget sin første single I Go’ Morgen og Go’ Aften Danmark. Gaffa har lavet 2-siders Q & A’s med ham og I skrivende stund, er Schneidermann på vej på radiotour. Der er med andre ord fuld fart på både Niklas og hans soloprojekt.
Publikum kan forvente et både levende og energisk, og dystert og dragende show fra Niklas og hans band, bestående af blandt andre Anders Ramhede fra Magtens Korridorer og Niklas´ medproducer Søren Mikkelsen, når han fredag den. 4. november gæster STARS.
SUPPORT: HERLØVBAND
Lokale Herløvband spiller dansksproget ligeudadlandevejenfolkerock. Teksterne er originale og fyldt med skæve historier og billeder fra hverdagens Sydsjælland, hvor bandet har vidtforgrenede og trævlede rødder. Sammen med en solid rytmesektion og instrumentalt overskud er der lagt i ovnen til en god omgang larm. Herløvband bør nydes live og helst ved omkring 21 grader.