Sangskattens tur rundt i Danmark er nået til Vordingborg, hvor de gæster spillestedet STARS og inviterer til en aften fuld fællessang og sangskat.
Sangskattens toptunede husorkester med Nikolaj Busk, Søren Koch og kapelmester Nikolaj Muldkjær guider os igennem en fællessangsaften med sange fra den danske sangskat – både de gamle og nye, og dem du måske ikke kender endnu.
Med på scenen denne aften har vi inviteret to musikalske gæster som vil hjælpe med at synge, fortolke og udforske fællessangen og sangskatten.
Sys Bjerre blev for alvor kendt i 2008 med sangen om hende, der brændte sin kærestes lejlighed ‘lidt’ af. Siden har hun også kastet sig over at skrive musik til teater, musical og tv, samt salmeskrivning, ja faktisk har Sangskatten haft en af Sys’ samler med i sanghæftet siden 2021.
Soleima har tidligere udgivet hit på engelsk, men er senest begivet sig ud i et dansksproget musikalsk eventyr. Til efteråret kan man desuden opleve hende fortolke andre danske musikeres musik, når hun deltager i TV2s Toppen af poppen. Måske en smagsprøve på hvad vi får lov at høre, når hun gæster Sangskatten.
Væbnet med en bunke sanghæfter byder Sangskatten, samt Sys Bjerre og Soleima op til fællessang med sange fra den store danske sangskat – nøje udvalgt af både Sangskatten og vores musikalske gæster.
Syng dig med ind i fællesskabet
Sangskatten er støttet af Nordea-fonden og vil gennemføre mere end 50 arrangementer over tre år, stå bag et fællessangs-kit, formidle fællessang via workshop, podcast, fællessangsvideoer og fællessangskoncerter, samt bringe glæden ved fællessang og den danske sangskat til hver en krog i Danmark.
Sangskatten i Vordingborg
Med musikalske gæster Sys Bjerre og Soleima
STARS // Torsdag den 27.10 2022
Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00 – siddende
Billet: 140,- Studerende + unge under 18 år: 70,-
Billetter købes på stars.dk
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg