Torsdag d. 16. april 2015
Koncerten starter kl. 20:00. Dørene åbner kl. 19:00 //
Forsalg: stars.dk // samt bibliotekerne i Vordingborg, Stege og Præstø
Standardpris: 120,- inkl. gebyr // Studie + unge u. 18 år: 96,- inkl. gebyr
Hvor mange orkestre på den danske scene kan fejre sølvbryllup uden store pauser i ægteskabet? Det er ikke desto mindre hvad Tango Orkestret har gjort!
I starten var musikken udelukkende af den store argentinske tangomester Astor Piazzolla og havde samtidig et fusionsagtigt udtryk med trommer og strøm på.
Siden er det blevet til børnemusik til ´Jungledyret Hugo´, skolekoncerter, filmmusik til ´Motello´ og ´Krøniken´, optrædener med Povl Dissing, teaterstykker i Kaleidoskop og Kanonhallen samt ikke mindst en lang række koncerter i bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, England, Italien og Kina. De senere år har musikken været mere akustisk, og repertoiret har været blandet med Tango Orkestrets egne kompositioner.
På den måde har Tango Orkestret afspejlet tiden fra 80´ernes elektriske fusionsbands over 90´ernes jazzede lyd til 00´ernes nærmest folkemusikalske udtryk.
Jubilæumskoncerten vil være en god blanding af de største hits fra de syv hidtidige udgivelser og nogle helt nykomponerede numre, som viser, hvor orkestret bevæger sig hen i fremtiden.
Tango Orksetret er:
Henrik Sveidahl, saxofon
Kristian Jørgensen, violin
Palle Windfeldt, guitar
Kaare Munkholm, vibrafon
Jesper Lundgaard, kontrabas