kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

STARS præsenterer The Kutimangoes – Verdensmusik + Dokumentarfilm

af | 30. marts 2017 | Nyheder

Fredag 7. april 2017
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg

Filmforevisning kl. 21:00. Koncerten starter kl. 21:30. Dørene åbner kl. 20:00 //
Billetter: Standard i forsalg: 100,- // Stud. + ung: 80,- // dørpris: 120,-

Aftenen starter med ½ times dokumentarfilm fra bandets turne i Burkina Faso i 2016.

Afrobeat-orkestret THE KUTIMANGOES er en musikalsk smeltedigel, der ikke lyder som noget andet – en musik, der rummer alt fra heftige grooves og ren, utæmmet energi til varme, smukke ballader. Det har man for længst fået ørerne op for i udlandet, hvor bandet får airplay på BBC Radio 6 og en række andre prominente radiostationer i Europa og U.S.A. Det seks mand store band tæller trommer, percussion, saxofoner, basuner, keyboards, fender rhodes og klaver – i en legesyg blanding, hvor musikerne skifter instrumenter fra nummer til nummer.

De sidste par år har bandet turneret i bla. Kina, Sydkorea, Island, Tyskland, Holland og Israel foruden en række koncerter i Danmark. The KutiMangoes turnerede i foråret 2016 i Vestafrika, hvor de indspillede “Made in Africa” med en række fantastiske musikere fra Burkina Faso og Mali

Du kan møde bandet og se dokumentarfilmen om deres turné i Vestafrika kl. 21.00. Koncerten starter 21.30.

DØRE ÅBNER KL 20 // SIDDENDE