
Ukendt Kunstner
Fredag 26. september 2014
Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00.
Forsalg: stars.dk // samt bibliotekerne i Vordingborg, Stege og Præstø
Standardpris: 120,- inkl. gebyr // Studie + unge u. 18 år: 96,- inkl. gebyr
Rapper Hans Philip og producer Jens Ole McCoy, som tilsammen udgør Ukendt Kunstner, er klar til at tilfredsstille deres hurtigt voksende fanskare. Deres musikalske udtryk er hiphop med tydelige R’N’B træk, imens de stemningsmæssigt lander lige i den varme og gådefulde storbynat.
Duoen er gået fra undergrund til overgrund på ganske kort tid og den musikalske fremtid ser lys ud. Med de 2 foregående gratis EPer – ”Hælervarer” og navnlig ”Neonlys” fra 2013 – samt P3 Talent-prisen ved P3 Guld i år, er alles øjne rettet mod den stilskabende gruppe.
Samme aften på STARS kan du opleve Lord Siva; en af de vigtigste stemmer i dansk rap og en ægte sprogfornyer, der leverer dirty south hiphop med masser af sproglige spidsfindigheder..

Lord Siva