Stigende boligudgifter får flere til at vente med at skifte bolig

7. juli 2022 | Indland

Nye tal tyder viser, at der sættes langt flere boliger til salg, end der sælges. Derfor vil mange boligejere se tiden an og udsætte deres boligskifte for at blive i eksisterende lån med lave renter, vurderer Estate i en pressemeddelelse.

Selvom antallet af solgte boliger ligger lavt i forhold til de foregående 7 år, er antallet af solgte boliger steget med godt 300 boliger den seneste uge ifølge Boligsidens boligmarkedsindeks. Mens der blev solgt 1.411 boliger i uge 25, bød uge 26 således på 1.694 handlede boliger, en stigning på godt 20 pct. Det samlede antal handler omfatter både villa, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.

Hos ejendomsmæglerkæden Estate ser man det lave antal boligsalg som et udtryk for, at stigende renter påvirker boligkøbernes beslutningsprocesser.

-Normalt plejer boligsalget at falde i denne periode, hvor vi nærmer os sommerferien, men lige nu ser vi faktisk og ganske atypisk en relativ stor stigning i salget, selvom vi både ser stigende renter og inflation. Den stigende handelsaktivitet kan dog vise sig at være forbigående, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Samtidig er antallet af nye boliger, der kommer på markedet, næsten på niveau med tidligere år, og det viser, at der er større villighed til at sælge end at købe.

-Vi skal huske på, at der i fjor blev handlet rekordmange boliger, så alt andet lige må der også blive handlet færre året efter, da ekstraordinært mange har fået stillet deres boligbehov i 2021. Og kigger man på det samlede boligudbud, som har været påfaldende lavt de sidste par år, kan det sagtens tåle at stige, så udvalget bliver større og dermed lægger lidt mere ro på markedet, siger Thomas Hovgaard.

De stigende renter vil få flere boligejere, der befinder dig i faste lavt forrentede lån, til at overveje situationen en ekstra gang, mener han.

-Overvejer man at flytte og skifte bolig, kan renten sagtens være med til at udsætte den beslutning. Selvom bytteforholdet grundlæggende ikke ændres af højere renter eller prisudviklingen, kan det de højere renter i næste bolig betyde markant højere månedlige boligudgifter. Og det er klart, at det vil blive overvejet dybt, når alle andre priser i samfundet også stiger. Indtil renten begynder at falde igen, kommer vi nok til at se boligudbuddet stige, siger Thomas Hovgaard.

 

 

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

60.000 nye skolebørn i trafikken i august: Her skal bilister passe på

Ni ud af ti bilister er særligt opmærksomme på nye elever i trafikken, viser undersøgelse. Men også ældre elever på el-hjul, cykel og knallert kræver stor opmærksomhed, fordi de har ekstra fart på. Følg ti råd, der øger trafiksikkerheden for både små og store...

Sådan sikrer du dig mod indbrud i sommerferien

Er du blandt de 45 % af danskere, der har planer om at drage udenlands til sommer? I så fald kan det være en god idé at give indbrudssikringen i hjemmet en tanke eller to, inden du indtager solstolen under sydens sol. Her får du tips til at indbrudssikre tyvens...

M/S Museet for Søfart går i havnen med vaskeægte søfartssjov for hele familien

Robådssejlads i Helsingør Havn. Knobværksted i den gamle værtshal og matrosskole for hele familien på et historisk fyrskib. Med sommerprogrammet M/S HAVN rykker M/S Museet for Søfart ud under åben himmel og indtager Kulturhavnen i Helsingør med sommersjov og aktive...

Dyrt brændstof gavner trafiksikkerheden

Ny undersøgelse fra Applus Bilsyn blandt 1.279 bilister viser, at de fleste sænker hastigheden for at reducere brændstofforbruget. – Mindre fart er altid positivt for trafiksikkerheden, lyder vurderingen. De rekordhøje benzin- og dieselpriser får bilister til at...