Lørdag d. 4/10-2014 deltog alle Vordingborg svømmeklubs 4 konkurrencehold i Nordea cup som blev afholdt i Vordingborg svømmehal. Stævnet blev åbnet med en flot tale fra Else-Marie Langballe fra Kultur og Idræt. Mange klubber fra sjælland var mødt talstærkt op og med over 600 starter var der lagt op til kamp. Desværre blev en del klubber skuffede, da der ikke blev plads til at de kunne deltage på grund af pladsmangel i svømmehallen.
For flere svømmere var dette sæsonens første stævne, og så på hjemmebane, hvilket resulterede i en stor flok motiverede svømmere som alle ville vise hvor hurtige og dygtige de er blevet siden sæsonstart.
Årgangs-svømmerne havde et fantastisk stævne hvor der ikke blot blev svømmet stærkt men også teknisk flot svømning. Den første del af året har svømmerne arbejdet meget med teknik, hvilket kunne ses til stævnet. Alle svømmere havde et sjovt stævne og trænerne var meget tilfredse.
På resultatsiden blev det til 19 medaljer og et væld af personlige rekorder for svømmerne. Philip Brønnicke svømmede sig endda flot ind på en første plads på dansk svømme unions rangliste, på 200 fly i tiden 2.18.02.
Stort tillykke til Alexander Duus, der inden han indstillede karrieren som svømmer, var den første i Vordingborg svømmeklubs historie der har formået, at opnå en Guld Delfinnål. Denne nål blev opnået på 100 fri da han svømmede 52.14.
Stort tillykke til Jacob Jensen også, der har opnået at få en Guldnål ved at svømme 24.26 på 50 fri.
Begge er store præstationer inden for svømning.