
Pers blog
Jeg vil fremover komme med indlæg, kald det klummer eller blog, hvor jeg snik-snakker fortrinsvis om foreningslivet, fællesskabet, idræt, sammenhængskraften ud fra min livslange passion for badminton. En sport, som jeg har dyrket med skiftende intensitet i mere end 45 år, de sidste på allerhøjeste klinge.
TRANSFORMATION – fra Kolding (Badminton Klub) over diverse klubber til Vordingborg (Badminton Klub).
Transformation: omdannelse, omformning, gennemgribende forandring.
Da jeg i 2003 (eller 2004?) første gang troppede op i Vordingborghallen, den gamle hal fra 1951 med det blødeste (og slidte) gulv, var gennemsnitsalderen allerede pænt høj.
I årene herefter fortsatte den bare opad. Og opad. Og opad. I 2015 spillede vi en danmarksseriekamp med et hold med en gennemsnitsalder på 43 år. Jeg er overbevist om, at det er og var rekord i vores dronningerige i den landsdækkende senior holdturnering, der har kørt siden 1949!
Samtidig var 2015 også året, hvor vi, klubben, set bagud, forsigtigt knækkede kurven og langsomt begyndte en yderst tiltrængt foryngelses- og fornyelsesproces i de gamle rammer.
Ungdommen begyndte at spire, og de unge kom igen efter sommerpausen. Trænerstaben stabiliserede sig. Vi fik endda etableret både et ungdomsudvalg og gennemført diverse interne arrangementer.
Tirsdagsholdet med de glade spillere i alle aldre og niveauer (dem vi i de gode gamle dage kaldte motionister) oplevede tilgang. Og gør det stadig.
Vi begyndte at holde åbent om sommeren med kommunens tilladelse.
Klubben fik en facebook gruppe, der stadig vokser.
Seniorafdelingen fik nyt, ungt blod.Bestyrelsen blev fornyet, økonomien blev prioriteret og gennemsigtig, og den turde lægge planer og tage velovervejede, økonomiske risici.
Samt ikke mindst, dannede vi Team Storstrøm, et træningsfællesskab for alle klubber syd for Køge, sammen med Præstø Sport, og fik ansat Jacob Oehlenschlæger, tidligere landstræner i Tyskland. I øvrigt med stor opbakning, især finansiel fra Vordingborg Kommune.
Den kommunale støtte, opmærksomhed og samarbejde er i de senere år vokset betydeligt, hvilket er en ret væsentlig faktor. Vi er jo lånere af en kommunal hal og således afhængig af forskellige pedellers/servicepersoners og kommunale udvalgspolitikeres velvilje og kontaktbarhed.
Spillere til Team Storstrøm kom, og kommer fra Nakskov i sydvest og Stevns i nord for at deltage på fællestræningerne. Her ser det også ud til at fornyelsen er lykkedes. De bliver jo ældre, de unge, og der er tale om løbende udskiftning i træningsgruppen.
Den lokale presse begyndte også at være interesseret.
Et langt og slidsomt arbejde med at vende en synkende supertanker ser ud til at bære frugt.

2019-2020
I denne sæson har vi ansat Jacob Oehlenschlæger som en form for klubtræner – i starten to gange ugentligt og nu hver onsdag som ungdoms- og seniortræner for både Team Storstrøm og Vordingborg Badminton Klub.
I april og maj 2019 tog vi allerede forskud for Jacob Oehlenschlægers trænerkompentencer og oplevede en ny træning og en ny energi i spillertruppen.
En onsdag aften i begyndelsen af maj var seniortræningen nærmest invaderet af unge spillere fra nær og fjern. Vi ældre (dem over 30 med den ældste lidt over 60) var i undertal. Det var for vildt. Det er så godt.
Jeg var den sidste til at forlade omklædning og hal. Jeg var beruset. Ikke af alkohol (det blev jeg en smule lidt senere derhjemme under skrivning af dette!) Men af optimisme. Af energi. Af livskraft.
De unge, i hvert fald nogle af dem, var endda med i omklædningen og badede med os gamle. Ligesom i gamle dage (som jeg husker det i det lille omklædningsrum i Kolding Badminton Klubs gamle hal fra 1937 på Østerbrogade), hvor alle klædte om og var afklædte, altså nøgne og dermed ligestillede, bare (set med eksistentialiske øjne), ja bare mennesker. Du og jeg.

DENGANG / NU
Tiderne er i sandhed skiftet og i forandring. Den tid – “de gode gamle dage” vender aldrig tilbage. Vi bliver nødt til at følge med og indrette os på de nye vilkår. Og nogle gange modsætte os og kæmpe for at bevare gamle traditioner. Som fx at klæde om og bade sammen. At tilbringe tid i en hal. At interessere sig for de andre. At hjælpes ad og bidrage med fx oprydning. At lege. At have det sjovt samtidig med dygtiggørelse. At være lidt afslappet omkring mål, målsætning, resultater – ja hele rangliste-trippet og “mig, mig, mig” – det sidste vil jeg tage op i den nærmeste fremtid.
Ja. Det er nemt at sige for en gammel gut som mig. Og det gør jeg så. Selv i en hypermoderne og -accellererende kultur er der brug for stilstand, eftertænksomhed, gamle erfaringer og viden, traditioner og “ro på”, som jyden i mig siger!
I 22-23 år var jeg medlem af Kolding Badminton Klub og troede aldrig, at jeg ville finde mig et nyt sted, der kunne erstatte min barndoms- og ungdomsklub KBK. Men det har jeg! Og det føles skønt. Det er mit andet hjem. Tak til jer alle. I ved, hvem I er!
Per Damkjær Juhl
Per er født 1965 i Kolding. Boet i Århus, Frederiksberg, Mulhouse, Køng, Lyngby og Vordingborg siden 2011. 3 børn på 14,18 og 20. Oprindelig bankuddannet, bachelor i psykologi. Arbejdet de seneste 20 år indenfor misbrugs-, socialrådgivning og socialpædagogik. Inkarneret badmintonspiller. Bestyrelsesmedlem og ungdomsansvarlig i Vordingborg Badminton Klub, medstifter af træningfællesskabet Team Storstrøm samt ejer af Badmintonbladet.dk.