✉ kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

Verdensmusik på STARS i Vordingborg

af | 9. september 2026 | Nyheder

Lørdag den 19. september 2026 kan publikum opleve verdensmusik på STARS, når det 10-personers store orkester Bozenga indtager scenen med en eksplosiv blanding af afro-funk, sydamerikanske rytmer og københavnsk kant.

Med en mur af blæsere og en karismatisk forsanger i front leverer Bozenga en koncert, der rammer som et godstog i fuld fart. Musikken er energisk, dansabel og direkte – og inviterer publikum til både at synge med, danse og lade sig rive med af det store groove-univers.

Orkestret er anført af den Møn-fødte guitarist Anders Vinther-Larsen, og består af dygtige, erfarne musikere, der tilsammen skaber et solidt og virtuost fundament for bandets eksplosive live-energi.

Bandet arbejder i et globalt lydunivers, hvor både dansk og engelsk lyrik sætter fokus på klimakrise, social uretfærdighed og frihed til at leve livet på egne præmisser.

Bozenga blev dannet i 2019 og har hurtigt markeret sig i det københavnske undergrundsmiljø. I 2024 udgav de debut-EP’en Superoptimister, som blev fulgt op af en omfattende live-turné, der blandt andet førte dem til festivalscener rundt i landet.

Lørdag 19. september 2026

STARS, Vordingborg
Stående koncert
Døre kl. 19.00 / show kl. 20.00
Billet: 150 kr. i forsalg på www.stars.dk / 175 kr. i døren

 


ÉN APP. HUNDREDVIS AF LOKALE OPLEVELSER!

Mangler du inspiration til, hvad du skal lave i weekenden – eller vil du bare gerne følge bedre med i, hvad der sker i lokalområdet?

I Sydmediers app finder du hundredvis af kommende arrangementer i Vordingborg og omegn – samlet ét sted.

Hent den her: www.sydmedier.dk/app