Første hjemmebanekamp i 3. division blev langt fra en drømmekamp for Vordingborgs U17-spillere, det blev nærmest et mareridt. FC Helsingør lagde ud med hårdt pres og store chancer fra kampens start og fik bolden i nettet 2 gange i første halvleg.
Helsingørfejl blev straffet
I anden halvleg kostede et skidt målspark af Helsingørkeeperen et mål til Vordingborg, til stillingen 1-2, og i de efterfølgende minutter havde VIF’erne troen på, at de igen kunne komme ind i kampen, det lys blev dog hurtigt slukket da det velfungerende Helsingør-forsvar sendte flere bolde afsted fra egen banehalvdel som via midtbane og angreb havnede i Vordingborgs mål.
Ingen kommunikation
Vordingborgspillerne mistede troen på at de kunne vende kampen til deres fordel og som 2. halvleg skred frem og i takt med at målene gik ind, forsvandt også al kommunikation, både mellem spillerne på banen, men også fra både bænken og trænerteamet, manglede der moralsk opbakning og kampgejst som minutterne gik.
Vordingborg måtte gå fra banen efter 2 x 40 minutter med et samlet nederlag på 1-5, set over kampens spil og chancer, kan der ikke siges noget til dette resultat. Inden næste kamp på lørdag, hvor U-17 drengene møder KFUM BK Roskilde på udebane, skal der trænes både forsvar og afslutninger, hvis holdet skal over nedrykningsstregen.
Efter 2. spillerunde ligger Vordingborg IF på 12. pladsen, med kun et enkelt point.
Se alle 6 mål på video, på holdets facebookside