Vordingborg Festuge 2018 var velbesøgt, for det meste med godt vejr – og med tilladelsen til at affyre det traditionsrige festfyrværkeri lørdag aften sluttede årets festuge som den skulle.
2018 var samtidig første år i en ny forenings-struktur, der skal danne en stabil fremtid for Vordingborg Festuge.
I 2017 var festugen kortvarigt placeret i VIF, da festugen skulle være i en forening for at kunne afvikle de planlagte aktiviter – og fodboldklubben blev den ramme, det kunne lade sig gøre i.
Men selve festugen blev gennemført af de samme frivillige kræfter som også i 2018 – og de tidligere år – har gjort en kæmpe indsats. Straks efter uge 28 i 2017 blev der dannet to foreninger, som overtog festuge-aktiviterne. Og det er disse foreninger, som er fremtidens Vordingborg Festuge – og efter dette havde VIF ikke længere noget at gøre med festugen.
Der arbejdes nu på Vordingborg Festuge 2019 – og med en god uge 28 i år er der masser af gode oplevelser at bygge videre på.