Festuge nr. 40 i Vordingborg i 2019 gav et overskud på lidt over kr. 100.000.- – mere præcist kr. 103.070,54 – og pengene er nu uddelt til nogle af ansøgerne.
Vordingborg Festuge har to hovedformål, nemlig: at lave en festuge for hele landsdelen samt skabe et økonomisk overskud, der uddeles til børn og unge, idræt og kultur og begge ting er altså nu klaret for Vordingborg Festuge 2019.
Vordingborg Festuge afholdes altid i uge 28 og i 2020 er det fra d. 6. til d. 11. juli. Det vil i øvrigt være 40 års jubilæum, da Vordingborg Festuge første gang løb af stablen i 1980.
Modtagerne
Her kan du se hvem der har modtaget penge i år samt til hvad:
Kastrup Kroketklub – tilskud havetraktor med plæneklipper
Bokseklubben Tårnet 74 – boksering
Vordingborg Gymnastikforening – tilskud til instruktørkurser
Møn Håndboldklub – indkøb af børnebasketbolde
Møn Golfklub – tilskud til indkøb af mobil teltpavillon
Vordingborg Badminton klub – tilskud til indkøb af miniton udstyr
Sejlklubben Snekken – ny mast til jolle
Stensved Tennis – tilskud til reparation boldkanon
De grønne pigespejdere – tilskud til indkøb af bålgryde, hængekøjer
Møn Dans – indkøb af udstyr til dans
Kastrup GIF – tilskud til opstart ungdomsfodbold
Orienteringsklubben O-63 – indkøb af printer og aflæsningsenhed til orienteringsløb
Vordingborg IF – indkøb af træningsudstyr børn og unge
Lundby Tennisklub – tilskud til maling til klubhus og skur
De grønne pigespejdere, Præstø – tilskud til indkøb af køkkensæt mm
Sydsjællands Klatreklub – renovering af klatretårn
Ørslev GIF gymnastik – tilskud til indkøb af træningselastikker og en faldskærm
KFUM spejderne, Vordingborg – tilskud til indkøb af telt og gasbrænder
Stege Ndr. Skytteforening – tilskud til renovering skydebaner efter lynnedslag