Vordingborg Idrætsforening VIF bliver arrangør af Vordingborg Festuge 2017.
Vordingborg IFs ambition for at arrangere Festugen er, at styrke muligheden for at give så mange børn og unge som muligt, nogle rigtig fede oplevelser med fodbold som omdrejningspunkt. Det er nemlig det, et eventuelt overskud skal bruges til.
Festugen fortsætter som gæsterne, annoncører, sponsorer og hjælpere m.m. kender den, da det er det fundament der bærer festugen. VIF ser derfor frem til, at alle gæster, annoncører, sponsorer og hjælpere vil komme og bakke op omkring uge 28. Uden dem ingen festuge!
Samtidig med arbejdet mod årets Festuge foregår, arbejdes der på at skabe en løsning for, hvordan Festugen kan organiseres og fortsætte de næste mange år.