Walther bor på Nordfalster, men har samlet sig et superband af folk fra hele landet, blandt andet Signe Bach Rüttel der er kendes for sit forrygende banjospil. Walther har sat projektet Sorte Fugle på en kort pause, og udsender netop denne aften en helt ny plade med danske sange. Kom og hør det nye materiale og sig tillykke til Walther.
Walther har siden modtagelsen af folkemusikprisen Årets Helge 2016 etableret sig på den danske musikscene som en af landets bedste danske sangskrivere, og det er til at mærke.
Walthers koncerter er intense på alle måder, og en altid positiv og rosende oplevelse for det publikum der under koncerten får vendt mange aspekter omkring livet qua de historier, synspunkter og holdninger Walther deler med publikum fra scenen.
Musikalsk spænder musikken fra de stille og eftertænksomme ballader, til den swingende bluegrass/folk-rock, altsammen med en tråd til folkemusikkens melodiøse univers.
Siden debutudgivelsen Landsbydreng fra 2015, har Walther udsendt fire anmelderroste albums. To som musik/tekstforfatter og delt frontmand med folk-rock duoen Sorte Fugle – Sorte Fugle og Sorte Fugle II, samt to soloalbums Walther “Live fra Karma Kajen” og Ro & Nutidens stemmer, hvoraf sidst nævnte gav en nominering i kategorien “DMA Folk årets sangskriver 2017”
Den 26. april 2019 sender Walther sit femte studie-album på gaden.
De to første singler fra kommende album er udsendt, og er taget fantastisk imod af både DR p5, samt folket på de digitale medier.
Walther – Vokal, guitar
Morten Husted – Guitar, dobro, mandolin, kor
Sine Bach Rüttel – Banjo, guitar, kor
Rasmus Nissen – Bas, kontrabas, kor
Thomas Ousager – Slagtøj, kor
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Fredag den 26. april 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00
Forsalgsbillet: 150,- / Pris i døren 170,-
Billetter købes på stars.dk
