Snart bliver det muligt at få leveret alt fra sushi til påskeæg lige til døren på under 30 minutter. Fra onsdag den 6. marts 2024 kommer Wolt nemlig til Vordingborg og det vækker begejstring hos butikker og restauranter, der nu kan tilbyde hurtig levering af deres varer til de vordingborgensere.
De karakteristiske blå bude med de store termotasker på ryggen kommer snart til at pryde bybilledet i det sydsjællandske. For Wolt kommer til byen fra 6. marts og dét glæder ejer af Kaffebønnen i Vordingborg, Helle Thorsen sig til. Hun har nemlig sagt ja til et samarbejde med leveringsplatformen.
“Jeg er rigtig spændt på, hvad Wolt kan give til min butik”, fortæller Helle Thorsen.
Siden Wolt kom til Danmark i 2017 har danskerne taget platformen og dens muligheder til sig. Fra Helsingør til Frederikshavn dækker Wolt nu godt 70% af Danmarks befolkning med leveringer fra lokale restauranter, butikker og supermarkeder. Wolts kommunikationschef, Mikkel Tofte, fortæller om udvidelsen:
“Flere og flere danskere efterspørger den service, som vi leverer. Gennem de sidste par år har vi fået bekræftet på tværs af flere danske provinsbyer, at forbrugerne har fokus på den knappe tid i en travl hverdag. Hurtig og nem levering af dagligvarer, take-away, bagerbrød og meget andet er derfor en service, der giver genklang i hele landet. Så nu glæder vi os til at fortsætte de gode takter i det sydsjællandske”.
Kan hjælpe de lokale forretninger
For mange virksomheder er det blevet afgørende at være til stede både fysisk og digitalt. For de danske forbrugere vil i større grad have det nemt, når der skal handles diverse varer, og med Wolt bliver det nu endnu nemmere at støtte de lokale forretninger.
“Vi håber selvfølgelig at kunne bidrage til, at butikker og restauranter i lokalområdet kan nå ud til endnu flere, end de allerede gør. For ude i de danske provinsbyer har vi kunnet mærke, at de lokale handlende også har et ønske om at kunne servicere deres kunder både i den fysiske som den digitale butik”, fortæller Mikkel Tofte.
Og det kan være en god forretning at komme på platformen som forretning. Tal fra Wolt viser, at 91 procent af alle ordrer via Wolt er supplerende salg til forretningen. Derfor ser Heller Thorsen også frem til, hvad Wolt-samarbejdet kan bidrage med til hendes forretning – men også til byen:
”Jeg håber, at samarbejdet kan tiltrække flere nye kunder, som måske kunne være kunder fra hele landet, der lige skal bruge en gave til deres familie, venner eller samarbejdspartnere her i byen.”
Som virksomhed i Vordingborg kan man enten blive en del af Wolts app eller tilkøbe levering via Wolt Drive, som er en løsning, der integreres direkte med ens eksisterende webshop. På den måde kan ens kunder få lynhurtig levering udenom Wolts app.
Nedenstående liste viser hvilke forretninger, der leverer med Wolt i Vordingborg fra den 6. marts 2024:
– Verona Pizza
– Ristorante Roma
– The Burger
– Sushi’s Hus
– Cafe Oskar
– Xanthos Pizzaria og Cafe
– Kaffebønnen
– Borgens Blomster
– Stjerne Slik
– McDonald’s
– 7-Eleven
På dette kort kan man se, hvor præcis Wolt kan levere til i Vordingborg: