I Young Sounds er målet at skabe fokus på unge, upcoming artister i gode musikalske rammer.
Fredag // 23.02.2018
Start kl. 20:00 // Døre kl. 19:00
SMALLSTARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Billet: 30,-
Billetter købes på stars.dk samt ved indgangen (med forbehold for udsolgt)
Christian Brodersen er 20 år og bosat i Stubbekøbing. Han har gennem flere år som sanger og guitarist skabt et solidt repertoire og derigennem erfaring. Hans akustiske singer/songwriter stil er sammen med hans rock-inspirerede vokal, grundstenene i hans optrædener som også kan høres på tekstuniverset han bevæger sig rundt i.
Duoen BARSELONA fik for alvor deres gennembrud i 2017. Deres rejse har været kendetegnet af et år, hvor de har spillet på Roskilde Festival, Smuk Fest, support for The Minds of 99 samt udnævnt til Breakin’ Sound af Soundvenue – ej at forglemme udgivelsen af deres debut-EP ’Drengepop’ som både hos Soundvenue og GAFFA nu ligger i Top 10 over årets bedste danske udgivelser.
De er lige nu aktuelle med singlen ”Et år”som udkom 15. december. Den nye single handler om, at gå fra at tænke stort til pludselig at stå i en situation hvor drømmene bliver til virkelighed – en virkelighed som har været fyldt med udvikling, stress og ikke mindst masser af glæde og hvor man nu kan se tilbage på det hele og nyde første bid af rejsen.