Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop uddelt 30 millioner til syv forsøgs-projekter. Og heriblandt er 6.5 millioner kroner til Vordingborg til udvikling af bymidten.
I beskrivelsen af forsøget hedder det:
“Ønsker at vende stemning og holdning til byen, at gøre aktiviteter synlige i bymidten, og at skabe rammer for at borgerne mødes og involverer sig. Der etableres nye forbindelser samt ny anvendelse af tomme butikslokaler. Der udvikles og afprøves ny organisationsform med butiksejere, der sammen med handelsforeningen, kunstnere og virksomhedsnetværk skal koordinere og udvikle de nødvendige aktiviteter i byens overskudsrum. Eksempelvis “Byens hus” via nettet “Plug-in”, midlertidige butikker, udstillingslokaler, kampagnekontor for virksomheder. Der vil ske nedrivning af overflødige bygninger, og skabes nye aktiviteter på grundene.”
Derudover har Vordingborg Kommune ansat en ny City Manager, der skal arbejde for udviklingen af alle tre købstæder i kommunen: Vordingborg, Præstø og Stege. Det er Lars Glasow Carlsen, der er ansat på konsulent-basis.
Er du selv interesseret i, at være en del af udviklingen af lokalområdet? Så er der et spændende job ledigt som direktør for VisitSydsjælland-Møn.
Se job-annoncen her: http://www.mercuriurval.com/da/Countries/Denmark/Job-og-karriere/Jobannonce/?ad=33067