Søndag den 15. november bliver STARS fyldt med swing, energi og spilleglæde, når The BiG! Big Band Event samler to bigbands og tre sangere til en musikalsk fejring på tværs af generationer.
På scenen mødes unge talenter, erfarne amatørmusikere og professionelle kræfter i en koncert med velkendte bigbandklassikere og musikalske perler fra den danske sangskat.
The Loop Orchestra er et eliteungdoms-bigband med sangerne Ea Cornelia og Magnus Gude Lykken i front. De får selskab af Kick Start Big Band, der er sammensat særligt til arrangementet med musikere fra blandt andet Sydsjælland og Lolland-Falster. Her står sangerinden Anne-Ditte Scheibye i front.
Bag arrangementet står musiker og dirigent André Jensen, kendt fra blandt andet Blue Rain Orchestra og PJ Swing Band. Sammen med basunist, komponist og dirigent Anders Jacobsen har han samlet musikerne med ambitionen om at skabe et musikalsk mødested, hvor unge talenter og erfarne musikere inspirerer hinanden.
Publikum kan glæde sig til fyldige messingblæsere, medrivende rytmer og masser af musikalsk overskud. Det bliver en eftermiddag, hvor musikken og spilleglæden er i centrum – uanset om man er garvet jazzfan eller bare holder af god livemusik.
The BiG! Big Band Event
Søndag den 15. november 2026
STARS, Vordingborg
Siddende koncert
Døre kl. 12.30 / show kl. 13.00
Billet: 125 kr. i forsalg på www.stars.dk / 150 kr. i døren


