Samarbejdet mellem Lions Vordingborg og Kvickly Vordingborg til det store Bingoshow, der blev afholdt i marts 2024, blev en stor succes, med mange gevinster, mange bingospillere og en super stemning som resulterede i et pænt overskud.
Et overskud fra en aktivitet i Lions regi betyder at hele overskuddet doneres til gode formål. Der er er ingen skjulte omkostninger – 1 kr. i overskud er lig 1 kr. til donationer.
Til Lions Vordingborg’s månedsmøde d. 1. maj 2024 havde Lions inviteret to repræsentanter fra headspace, nemlig Christian Hjort som er Centerchef og Kasper som er ungerådgiver i Vordingborg til mødet. Her præsenterede headspace, deres mission, deres arbejde med de unge i Vordingborg og de resultater som foreløbig er kommet ud af deres arbejde siden november 2023 hvor headspace startede op i Vordingborg.
Headspace er en forening grundlagt af tidligere Statsminisister Poul Nyrup, han er stadig aktiv i foreningen og tager rundt i Danmark og fortæller om foreningen og meget andet.
Er til for de unge
Headspace er til for de unge, når de unge henvender sig, så taler man om netop det, de ønsker, og i det tempo, som de finder naturligt. Intet er for stort eller småt. Det vigtigste er, at de føler sig tilpasse og trygge ved at tale med en rådgiver fra headspace. Intet er forkert i headspace.
Måske har de unge bare brug for nogen at tale med, at få lettet hjertet og sige nogle ting højt. Lige meget hvad, så er de her for at hjælpe de unge.
De unge bestemmer selv, om de vil sige deres fulde navn og opgive andre oplysninger, der er tavshedspligt og der videregives ikke oplysninger til andre.
Alle unge kan komme i headspace lige så meget, som de har behov for! Headspace er et unge frirum, hvor de altid er velkommen.
Rådgivningen i headspace er gratis og uforpligtende, og der er ingen ventetid.
Langt hovedparten af rådgiverne er frivillige.
Både Kvickly Vordingborg og Lions Vordingborg synes det er et meget prisværdigt arbejde, der ydes af headspace og et super godt tilbud til de unge, så derfor er headspace en værdig modtager af donationen.
Hele overskuddet fra Bingoshowet er ikke brugt og Lions Vordingborg vil gennem året give donationer til andre gode, lokale formål.
Bingoshow igen
Lions Vordingborg og Kvickly Vordingborg afholder Bingoshow igen søndag d. 9. marts 2025 med masser af gevinster og store overraskelser, så det er værd at sætte kryds i kalenderen allerede nu.

Fra venstre Præsident for Lions Vordingborg Per Nielsen, Kasper som er ungerådgiver i Vordingborg og Christian Hjort som er centerchef for headspace i de tre afdelinger på Lolland-Falster og Sydsjælland