Hvilke idrætsfolk har fortjent 120.000 kroner?

8. september 2021

Stor idrætsfest i Mønshallerne den 14. oktober – og det haster med kandidater…

Torsdag den 16. september er sidste frist for at komme i betragtning til en sand pengeregn, når Vordingborg Idrætsråd og Vordingborg Kommune i samarbejde med Øernes Revision, SuperBrugsen Lendemark og Møns Bank hædrer lokalidrætten.

Det sker torsdag den 14. oktober, hvor Mønshallerne lægger hus til en stor fest – med kontante anerkendelser i udsigt.

– Lokalsport og lokalbank går hånd i hånd på en rigtig fin måde, siger bankdirektør Flemming Jensen. Vi støtter meget op om foreninger, som giver en sammenhængskraft i de mindre lokalsamfund, og i år der intet mindre end dobbelt-op på beløbene, da vi jo ikke kunne afholde arrangementet sidste år pga. corona.

Peter Hansen fra Øernes Revision har også god grund til at være med.

– Det er en stor glæde, at vi kan være med til at støtte op om lokale idrætsudøvere og alle de frivillige, der gør en kæmpe indsats, siger han

SuperBrugsen Lendemark kom med som ny sponsor forrige år og gjorde det muligt at udvide med tre nye priser samt en forhøjelse af de eksisterende.

– Vi vil gerne give tilbage til lokalsamfundet og alle de trofaste kunder, der støtter op om os, siger Anders Madsen.

120.000 kr. på højkant

”Årets idrætsforening” har i de forløbne år gjort et ekstraordinært stykke arbejde til gavn for medlemmerne. Der er hele 3 priser denne gang, hhv. 25.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr.

”Årets idrætstalent” vil modtage 25.000 kr. – og der er 15.000 kr. til Runner-Up (2. pladsen).

”Årets idrætsleder, Årets kammerat og Årets overraskelse” præmieres med hver 5.000 kr. – én for hvert kalenderår.

Har man en eller flere kandidater til idrætspriserne, skal kandidaterne indsendes til Vordingborg Idrætsråd på info@vordingborgidrætsråd.dk – vedhæft gerne billeder eller videoklip – og tidsfristen er 16. september.

Og så til fest!

Ved Idrætsfesten er der også mulighed for spisning kl. 17.30-19.00, inden det går løs med årets overrækkelser, hvor også Vordingborg Kommune hædrer vundne mesterskaber i det forløbne år.

– Mange foreninger ser spisningen som en oplagt mulighed for at ”aflønne” sine frivillige kræfter for indsatsen i det forløbne år, siger Henrik Pape, formand for Idrætsrådet.

Det er gratis at deltage i selve prisoverrækkelserne fra kl. 19, mens spisningen koster 150 kr. – tilmelding via www.moensbank.dk/sport

 

Bueskytten Simon Olsen har vundet adskillige VM og EM – og selvfølgelig også tidligere modtaget prisen som Årets Idrætstalent.

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Relaterede artikler

STARS præsenterer IAMJJ

STARS præsenterer IAMJJ

Der er ingen i Danmark, der kan det, IAMJJ kan, og vi er derfor stolte over og glæder os til at byde den danske rockpoet velkommen. Den blot 27-årige danske sangskriver IAMJJ tumler med de største emner i sine sange, og han tør pege på de største navne som...