Tag med på en spændende tur sammen med museumsformidler, Henrik Mors, og bliv klogere på den historie, der omgiver Stege.
På turen gennem Steges gader hører vi om rige købmænd, håndværkere, onde soldater, fiskere og fattige folk. På godt og ondt har de alle sat spor og bidraget ikke bare til Steges historie, men også til hele danmarkshistorien.
Undervejs springer vi rundt i historien, så det er med at have tungen lige i munden. Lige der, hvor vi står, gemmer sig en historie fra middelalderen, og næste stop handler måske om en hel anden tid. Det hele er krydret med anekdoter fra dengang, mormor var dreng. Bliv forundret, fortryllet og forfærdet over de historier, som byen gemmer på.
Praktisk info
Adresse: Møns Museum, Storegade 75, 4780 Stege.
Mødested: Foran museet
Dato og tid: 26. juni og 31. juli – begge dage 10.30 – 12.30 (kom gerne lidt før, vandringen starter).
Alm. billetpris: 85 kr.
Museumsforeningen Sydsjælland & Møn billetpris: 75 kr.
Årskort billetpris: 50 kr.
Vandringen gennemføres uanset vind og vejr, så længe dette vurderes forsvarligt. Medbring derfor tøj og sko til lejligheden. Bemærk at vandringen ikke er velegnet for gangbesværede.
Billetter kan købes på www.museerne.dk/kalender. Evt. overskydende billetter sælges i døren.