Scandinavian Pink Floyd Project genopfører legendariske “Wish You Were Here” i sin fulde længde. Bandet præsenterer sit dugfriske bud på, hvordan netop dette album skal lyde i 2018 med visuals, lysshow og kvadrofonisk lyd.
Pink Floyd Project stiller med 10 musikere på scenen og et håndplukket arsenal af gamle og nye instrumenter.
Det vil også være muligt at opleve andre uundgåelige hits og sjældenheder fra bagkataloget, alt sammen serveret i en lyd- og lysmæssig totaloplevelse, som bandet er blevet kendt for gennem de seneste 15 år på landevejene i ind- og udland.
“Wish You Were Here” udkom på vinyl i 1975 og ligger således midt i Pink Floyds guldalder.
Udover at rumme to af bandets største hits byder albummet også på unikke instrumentale passager, der er absolut definerende for Pink Floyds sound. “WYWH” er måske Pink Floyds mest stemningsfulde værk til dato og et album, mange vil hylde som deres absolutte no.1.
Fællesspisning
Inden koncerten er der fællesspisning, så du kan varme op med dejlig mad og hyggeligt samvær. Maden leveres af Duevangs Spisehus fra Præstø. Denne aften serveres maden ved de lange borde på Smallstars kl. 18:00. Dørene åbnes kl. 17:30. Billet til fællesspisning koster 120 kr. og købes som tilkøb til koncertbilletten. Begrænset antal pladser.
Wish You Were Here ’18
STARS // Lørdag 17.11.2018 kl. 20:00
Dørene åbner kl. 19:00
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Stående / Billet: 295,- / Dørsalg: 315,- / Billetter på stars.dk