✉ kontakt@sydmedier.dk      Vordingborg, Præstø, Stege, Møn, Lundby, Langebæk, Stensved, Ørslev, Mern, Nyråd, Kalvehave, Bogø, Jungshoved, Nordfalster

STARS præsenterer Barbara Moleko

af | 28. april 2016 | Nyheder

Barbara Moleko

Barbara Moleko
STARS // fredag 13. maj 2016

Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00 // Stående
Billetter: Standard 245,- // Studerende og unge u. 18 år: 195,-

Forsalg på STARS.DK samt på bibliotekerne i Præstø, Stege og Vordingborg.

Med sin skævt poppede danske r&b og livsbekræftende facon i både lyrik og fremtoning har BARBARA MOLEKO vundet hjerte efter hjerte siden gennembruddet i 2012. Med sin særegne vokal, sin nænsomme blanding af soul og dansk visetradition og sin kulørte livshistorie fra Sydafrika, Mozambique og Vanløse vækker denne unge Nørrebro-kvinde opsigt, hvor end hun er. Og historien vokser fortsat.

Molekos debutalbum blev nomineret til DMA, Steppeulven, Gaffa Awards og Zulu Awards, inden hun vandt tv-seernes hjerter som deltager i Toppen af Poppen, hvorfra hun sang Tøsedrengenes ’Indianer’ ind på hitlistens førsteplads.


ÉN APP. HUNDREDVIS AF LOKALE OPLEVELSER!

Mangler du inspiration til, hvad du skal lave i weekenden – eller vil du bare gerne følge bedre med i, hvad der sker i lokalområdet?

I Sydmediers app finder du hundredvis af kommende arrangementer i Vordingborg og omegn – samlet ét sted.

Hent den her: www.sydmedier.dk/app