Hit med 80érne
+ Afterparty med DJ
Lørdag 22. november 2014 //
Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00.
Forsalg: stars.dk // samt bibliotekerne i Vordingborg, Stege og Præstø
Standardpris: 170,- inkl. gebyr // Studie + unge u. 18 år: 130,- inkl. gebyr
Obs: forhøjet billetpris ved indgangen: 190,-
80’erne er efterhånden længe siden. Ikke desto mindre er den dansksprogede rock fra dengang mere populær end nogensinde.
Igen i 2014 vil perlerækken af uopslidelige klassikere fra de danske 80’er-bands blive gengivet på en lang række af Danmarks største og bedste scener. Det betyder en sætliste med numre af Tøsedrengene, News, Rocazino, Dodo & The Dodo’s, RayDeeOhh – ja fortsæt selv opremsningen. LP-pladerne – som det hed dengang – blev solgt i hundredtusindvis af eksemplarer i 80’erne. Når man hører sangene i dag, ved man godt hvorfor.

Hit med 80erne
Hit med 80’erne tager sangene under kærlig behandling. I bogstaveligste forstand. Sætter dem sammen i overraskende medleys, parrer dem tematisk. Men hele tiden med dyb respekt for det originale materiale.
Slutresultatet er under alle omstændigheder det samme: Fællessang, glæde og måske endda en lille tåre i øjenkrogen hos den del af publikum, der pludselig kan huske lige akkurat dén gymnasiefest eller den første kæreste.
Hit med 80’erne er:
Annette Søgaard, vokal / kor
Silje Holtan, vokal / kor
Ole Hansen, vokal / kor / akk. guitar / keyboard Brian Bannerholt, guitar
Søren Møller, keyboards / kor
Jakob Pagaard, bas
Kurt Nielsen, trommer / percussion