Krig og ødelæggelse af menneskeliv har altid eksisteret. Igen og igen, uden varsel, tvinger dette os til at lære, hvad medfølelse er.
Karolina Pietrykowska, scenekunstner og medlem i Pavillon K, Rebecca Maja Jensen, borger i Vordingborg, Gitte Nielsen, daglig leder i Pavillon K og Maria Westh Hage, producent i Pavillon K – har taget initiativ til et støttearrangement for Ukraine.
Intitiativtagerne vil gerne have, at denne begivenhed bringer os sammen i støtten til Ukraine og modstanden mod krig. Det kan føles overvældende at se og læse nyhederne, og vi kan føle os magtesløse, når vi står over for ondskab. Men vi kan gøre noget, og vi kan stå sammen og vise næstekærlighed. Derfor arrangerer intitiativtagerne loppemarked med donationer fra Vordingborgs butiksliv, lokale kunstnere og private. Der kommer også oplæg og samtaler om, hvordan krigen påvirker os. Indtil videre har intitiativtagerne været meget berørte over den utroligt gavmilde respons fra borgere i Vordingborg kommune og de lokale butikker. To førende eksperter, Vibe Termansen og Rasmus Nørlem Sørensen, vil donere deres tid og viden på dagen.
Intitiativtagerne er også i dialog med repræsentanter for ukrainske kulturinstitutioner, som stadig er i Kiev, lige midt i ødelæggelserne. Intitiativtagerne vil gerne have, at de ukrainske deltagere vælger, hvilken humanitær organisation, der skal modtage overskuddet fra støttearrangementet. Det er meningen, at det går til dem, der ikke kan flygte, de allermest sårbare, som stadig er i Ukraine.
Program
PAVILLON K, Skovvej 2, 4760 Vordingborg søndag d 27. marts kl. 14-18
14 – 16: Loppemarked og åben café
16 – 17.30: Online live oplæg + samtale v/Vibe Termansen – østeuropahistoriker, journalist og forfatter, Rasmus Nørlem Sørensen – Ekspert i EU’s demokrati og europæisk offentlighed, folkelig deltagelse og lobbyisme og Chefanalytiker i Demokrati i Europa, samt Mykhailo Glubokyi – udviklingsdirektør for IZOLYATSIA, en platform for kulturelle initiativer og IZONEs kreative fællesskabder, der vil deltage fra Ukraine.
Kom og stil dine spørgsmål og deltag i samtalen.
17.30: Vi spiser ukrainsk Borscht
Hvis du vil donere værker/gaver/lopper, eller har lyst til at hjælpe på dagen, så skriv til Karolina på ukraine.pavillonk@gmail.com (eller kontakt Pavillon K på Facebook)
Følg med i arrangementet på Pavillon K’s Facebook begivenhed, hvor arrangementet løbende bliver opdateret https://www.facebook.com/Pavillon-K-101353052085285