DGI Huset Vordingborg inviterer til en storslået julefrokost lørdag den 29. november 2025, hvor nogle af landets mest festlige navne skaber en aften fyldt med musik, dans, julemad og julestemning i topklasse. Med blandt andre Birthe Kjær, Søren Poppe, Peter DQ Andersen, DJ Kæmpe og det sprudlende liveband The Celebration Orchestra er der lagt op til et brag af en julefest for både firmaer og private.
Den folkekære sangerinde Birthe Kjær er aftenens hovednavn
Hun optræder med The Celebration Orchestra i et festligt og musikalsk show. Publikum kan glæde sig til hendes udødelige hits som “Pas på den knaldrøde gummibåd”, “Sommer og sol”, “Tennessee Waltz” og “Arrivederci Franz”. Og måske bliver der også plads til en julesang eller to, når hun – som kun hun kan – maler Vordingborg rød.
Birthe Kjær er kendt og elsket for sin karisma, smittende humør og energi – og sammen med et af Danmarks dygtigste backingbands er der garanti for en fest, hvor taget letter.
Stærkt musikprogram og fuld fest hele aftenen
Aftenens musikalske program spænder bredt:
– Birthe Kjær – hele Danmarks popikon med klassikere og fællessang
– The Celebration Orchestra – aftenens festlige liveband, der både spiller egne sæt og backer
alle artister
– Søren Poppe – med hits fra Rollo & King og 80’er-favoritter
– Peter DQ Andersen – Danmarks bedste Tina Turner-cover og tidligere vinder af Dansk
Melodi Grand Prix
– DJ Kæmpe – fyrer op under dansegulvet
The Celebration Orchestra er et af Danmarks mest rutinerede og eftertragtede backing- og livebands. I over 15 år har de leveret musikalsk energi til landets største artister og arrangementer – fra Peter A.G. og Lis Sørensen til Nik & Jay, Jonah Blacksmith, Rasmus Seebach og mange flere.
Til julefrokosten i DGI Huset spiller de både egne sæt og bakker aftenens solister op. Repertoiret spænder bredt og er fyldt med velkendte hits og festlige numre, der får publikum på gulvet og stemningen helt i top.
Julebuffet og fællesskab for både private og virksomheder
Julefrokosten er åben for både virksomheder og private gæster. Aftenen starter med en lækker, hjemmelavet julebuffet fra DGI Husets eget køkken – serveret i hyggelige omgivelser og akkompagneret af stemningsfuld musik fra aftenens DJ.
Herefter skrues der op for tempoet, når scenen overtages af liveartisterne og The Celebration Orchestra. Arrangementet er oplagt for firmaer, vennegrupper og familier, der vil kombinere god mad med en hel aften fyldt med musik, dans og høj julestemning.
Early Bird-billetter i salg nu
Billetsalget er åbent, og der er penge at spare for dem, der er hurtigt ude:
– EARLY BIRD PRIS: 699,- (indtil 31. maj 2025)
– Derefter stiger prisen til 799,-
Billetter og mere info findes på www.dgihusetvordingborg.dk/julefrokost-29-november-2025


Tilmeld dit arrangement til kalenderen – klik her